Sænk kontingentet eller vent på masseflugten

Det er sjældent, der er fagligt stof og læserbreve om faglige emner i Journalisten. Desværre. Men for nylig var der en læserbrevsskribent, der spurgte, hvad der skete med kontingentreformen i Dansk Journalistforbund. Som arkitekten bag forslaget om gradueret kontingent ærgrer det mig stadig, at hovedbestyrelsen ikke kunne stå sammen om ét forslag på det pågældende delegeretmøde. Og jeg gætter på, at sporene skræmmer, så ingen siden har turdet foreslå noget. Eller villet. DJs formænd ønsker åbenbart slet ikke ændringer. De har stået i spidsen for en forøgelse af DJs udgifter fra ca. 55 mio. kr. i 2004 til nu omkring 85-90 mio. kr. Det har kunnet lade sig gøre i det skjulte på grund af et voksende medlemstal.

Men nu er der en ny situation. Regeringen har – ganske fornuftigt – sat en grænse for fradrag af fagforeningskontingent. Hvorfor skal hr. og fru Lavtlønsdanmark betale en tredjedel af mit faglige kontingent? Og der er kommet en økonomisk krise, som især rammer de medlemmer, der ryger ud i ledighed i en alder, hvor det er svært at komme i arbejde igen.

Så rigtigt mange begynder at se sig om efter besparelser, også DJ-medlemmer. Og det er slet ikke svært. I DJ betaler man som K-gruppemedlem 505 kr. om måneden til DJ, inklusive kreds og specialgruppe - plus 401 kr. til a-kassen. Det er 906 kr. om måneden. Hvis man i stedet melder sig ind i Lederne, er udgiften 478,33 kr. om måneden. Den årlige besparelse før skat er 5.132 kr. eller 427,66 kr. om måneden.

Jeg kender godt alle argumenterne for, at man som journalist og kommunikatør skal være medlem af DJ og har p.t. ikke lyst til at skifte. Men det er stensikkert, at hvis ikke DJ sænker kontingentet, så kommer masseflugten. Hovedbestyrelsen bør allerede nu forberede sig. Alt andet er ansvarsforflygtigelse.

Selv vil jeg på delegeretmødet som en begyndelse foreslå, at beløbsgrænsen , som man skal ligge under for at få halvt kontingent, bliver sat 2.000 kr. op. Altså dagpengeloft plus 4.000 kr. Daværende HB-medlem Thomas Szlavik foreslog det som et kompromis i organisationsudvalget, og i dag fortryder jeg, at jeg ikke lyttede til ham.

DJ trænger i høj grad til at komme videre

DJ trænger i høj grad til at komme videre. Den pinlige 70′er-diskussion om et bestemt antal kvinder i HB vidner om, at vi hænger i fortidens dynd. I dag er det de +45-årige, der diskrimineres, men det diskuterer vi ikke. David Trads blev ikke politianmeldt af ligestillingsudvalget, selv om han proklamerede, at han ikke ansatte folk over 40 år. Og debatten om, at vore pensionspenge smuldrer takket være uduelige og alt for højtlønnede forvaltere deltager vi heller ikke i. Vort pengeforbrug er også uhørt – efter devisen: jo mere, vi får ind, jo mere skal der partout bruges.” Bare husk at kalde det medlemsrettet”, står der i DJ-håndbogen.

Nogle bud herfra:

- Kontingentet ned på skattefrit niveau.
- Nedskæringer i DJ’s bureaukrati. Kritisk blik på lønningerne. Samarbejd med andre.
- Lavere kontingent til lavtlønnede.
- Fokus på aldersdiskriminering.
- Elektroniske medlemsafstemninger om lovforslag, der får mindst 50 pct. at stemmerne på delegeretmøderne.
- Et fagblad med faglige artikler (kan være nogle grå sider, man behøver ikke fjerne den redaktionelle frihed i resten af bladet).
- En ændret struktur, så formændene ikke kan manipulere så let med HB.
- Forbud mod fraktionsarbejde i kredse og andre grupper. DJ er demokratisk og skal vedblive at være det.
- Væk med Fagligt Forum, det blev desværre ubrugeligt.

Må gul stue lege hovedbestyrelse?

På Fagligt Forum var jeg på talerstolen for at vinke med advarselsflaget, efter at kredsformændene minus den grønlandske på et såkaldt ”kredstræf” eller ”kredsseminar” var gået sammen om at kræve, at hovedbestyrelsen skulle ændre holdning i sagen om udkastet til ny offentlighedslov. Der kom – ikke uventet – kun klapsalver fra bordet, hvor de fleste HB-medlemmer sad. Og jeg fik straks – ikke uventet - kritik fra en tidligere kredsformand. Resten af salen syntes åbenbart, at kredsformændenes fremgangsmåde er i orden. Eller også forstod de ikke, hvad jeg talte om. Jeg fik i hvert fald bagefter en henvendelse fra én ellers skarp og fagligt trænet kollega, som fortalte mig, jeg ikke havde forklaret det ordentligt. Derfor dette opklarende indlæg, som nu skifter karakter til en lille fortælling:
”Der var en gang en velfungerende børnehave. Forældrene var meget tilfredse med den, rygtet spredte sig, og der kom flere og flere børn. Børnehaven havde en bestyrelse, der var demokratisk valgt, og den syntes, at også skulle være én forældrerepræsentant fra gul stue, grøn stue, lilla stue og rød stue med til bestyrelsesmøderne. De fik endda taleret og kunne deltage i udvalgsarbejde. De kunne også få alle de referater, de orkede at læse. Også lederen, souschefen og pædagogerne kunne deltage i bestyrelsesmøderne. De kunne endda få ordet og få lov til at påvirke bestyrelsen til at ansætte ekstra personale, selv i de perioder, hvor børnehaven ikke havde råd til det. Så demokratiet – eller i hvert fald en variant af det repræsentative flertalsstyre – var i top. Der var endda en uafhængig børnehaveavis, der holdt øje med, hvad bestyrelsen gik og lavede.
I flere år havde bestyrelsen og et særligt udvalg arbejdet med at indføre en frokostordning. Kate, der skulle forhandle med cateringfirmaerne, refererede loyalt til arbejdsudvalget fra dag ét. En dag kom der et resultat, og bestyrelsen sagde ja til ordningen. Far Villy var dog ikke tilfreds med vilkårene. Forældrerepræsentanterne fra stuerne havde haft taletid, men kun få brugte den.
Efter denne beslutning besluttede stue-repræsentanterne at mødes for sig selv. Det skete for de penge, som bestyrelsen havde ladet dem få lov at opkræve ekstra af forældrene til deres aktiviteter på stuerne. Flere af dem havde ikke noget mandat fra deres stuer, men alligevel besluttede de på dette møde at iværksætte en krig mod bestyrelsens beslutning. Far Villy var stolt og glad.”
Ja, nu burde alle kunne se det groteske i sagen. Man bør ikke lave skyggekabinetter og splittelsesarbejde på den måde. Og en dag er Villy med i et flertal i bestyrelsen, hvor det er ham, der risikerer at blive snigløbet af stuerepræsentanterne. Så forstår han det nok også.